ravensbank

FORMEL-1 LABRADOR RETRIEVER

Formel-1 hvalpe efter: Squareclose West / Ravensbank Holly

Dette kuld Labrador formel-1 hvalpe opdrættes her hos os og hvalpene bærer kennelmærket Ravensbank. Hvalpene er opdrættet med DKK-stambog, og forældrene opfylder såvel de gældende avlsrestriktioner som de gældende avlsanbefalinger for Labrador Retriever. Hvis du er interesseret i at høre mere om dette kuld er du velkommen til at kontakte os via kontaktsiden.



Parring d.:  2019-11-03
Hvalpefødsel d.:  2020-01-05 (ca.)
Rejser hjemmefra d.:  2020-03-01 (ca.)

Klik for at se hvalpenes stambog

Bosse er 1 år og 8 måneder gammel og er opdrættet af Ian W. Christie i Skotland, og importeret som hvalp til Danmark i maj 2017. Bosse er en moderne type field trial labrador, som har godt eksteriør og samtidig er han en super talentfuld apportør med gode bevægelser og masser af udstråling. Frem for alt har han det gode temperament som vi lægger vægt på når vi skal vælge hanhund til vores tæver. Og netop temperamentet kender vi rigtig godt, da vi selv ejer Squareclose Wendy (Nessie) der er kuldsøster til Bosse.

Bosse er ført på 12 officielle prøver i DRK og RJK til sammen. Til unghundemesterskabet i 2019 blev Bosse 2. vinder. Han har 2 x WT2 og 1 x WT3 i Working Test begynderklasse. Han har 1 x WT2 i Working Test åben klasse. Han har hele tre første præmier på koldt vildt i begynderklasse og een første præmie i åben klasse. Han har udmærkelse i åben klasse Working Test i RJK. I november 2019 har Bosse opnået 1. pr. på åben A. Der er kun een officiel prøve af 12 som Bosse er stillet på, hvor han ikke har opnået 1. pr., udmærkelse eller vinderplacering.

Bosse er sundheden selv - A i hofter, 0 i albuer, og gentestet fri for PRAprcd, CNM, , SD2, EIC og HNPK. Desuden er han øjenlyst uden anmærkninger.
Holly er i dag 3 år og 5 måneder gammel. Hun er vores eget opdræt og har Ravensbank Biscuit (Bibi) som mor og DKFTCH DKTM DKBRCH DKJCH Studebaker Bonneville (Mike) som far.

På en måde kan man sige at Holly uden at være en kopi alligevel er en vaskeægte repræsentant for vores opdræt. Hun er en "pleaser", der bare så gerne vil samarbejde, og dette gør, at hun er nem at træne og arbejde med. Hollys sundhed er selvfølgelig i top. Hun har HD-status A og albuestatus 0. Hun er gentestet fri for CNM, EIC, PRAprcd og SD2.

Hun havde i 2018 debut på Working Test, hvor hun konsistent gjorde god figur og leverede pæne resultater. Hun havde også debut som apportør i 2018-jagtsæsonen, og hendes naturlige ro og gode vildtfindende egenskaber gør hende til en super jagtkammerat.